Voyager 1

Voyager 1 (opr. Mariner 11), opsendt d. 5. september 1977 af NASA, er en af to rumsonder, som indgik i den såkaldte Grand Tour. Hvert 176. år er planeternes stillinger gunstige for at rumsonder ved hjælp af gravity assist kan besøge de ydre planeter.^{[kilde mangler]} Voyager 1 besøgte planeterne Jupiter og Saturn, hvor den optog nærbilleder og foretog en række forskellige videnskabelige målinger. Ved nærpassagen af Saturn valgte JPL at passere månen Titan, frem for en kurs mod Uranus^[1]. Derefter fortsatte Voyager 1 videre ud imod det interstellare rum, uden at passere flere af solsystemets planeter. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, med en afstand på 22,2 milliarder kilometer (149 astronomiske enheder) fra Jorden i december 2019.^[2]

Fra august 2002 til februar 2003 registrerede Voyager 1's instrumenter et omslag i strålingsmiljøet, der tolkes derhen, at Voyager 1 fløj ind i "heliokappen" (eng. heliosheath), som befinder sig mellem det interstellare rum og udkanten af Solsystemets heliosfære.^[3]

I december 2012 nåede Voyager 1 et hidtil ukendt område, og det er endnu uvist om dette område er en del af det interstellare rum eller solsystemet.^[4] Denne grænse afhænger kraftigt af Solens dynamik, da soludbrud kan rykke den.^[5]

1. ^ Side 331 i Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i Rummet: de første 50 år", kapitel "Solsystemet udforskes", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN 978-87-02-03974-0
2. ^ "Voyager - Mission Status". NASA Jet Propulsion Laboratory. Hentet 2019-12-16.
3. ^ "NASA - Top Story - Voyager approaching solar system's final frontier". Arkiveret fra originalen 8. april 2013. Hentet 25. juli 2013.
4. ^ News | NASA Voyager Status Update on Voyager 1 Location
5. ^ Voyager 1 er ikke ved solsystemets grænse videnskab.dk 6. september 2012