Vrede (eller irritation, harme, arrigskab, raseri; fra norrønt reiðr: 'forvreden'[2]) er en følelse af stærk sindsbevægelse som følge af at blive udsat for krænkelse, forurettelse, fornærmelse, trussel eller ondskab, og som gør den vrede ubehagelig og afvisende over for andre.[3][4][2]
Vrede har mange kropslige og psykiske følger. Vrede kan observeres i ansigtsudtryk, kropssprog, fysiologisk respons, endog som aggression i det offentlige rum. Det vrede ansigtsudtryk kendes på sænkede øjenbryn og panderynken.[8] De fleste oplever, deres vrede fremkaldes af ting de udsættes for, men psykologer har påpeget, at den vrede det udefra kommende fremkalder kan sløre evnen til at overvåge og iagttage sig selv.[9]
Inden for moderne psykologi anses vrede som en normal, naturlig og moden følelsesmæssig reaktion, som praktisk talt alle oplever af og til, og som hjælper individet til at klare sig. Ukontrolleret vrede kan dog skade en persons helbred og livskvalitet, [9][10] foruden dennes omgangskreds. Til alle tider har filosoffer og forfattere advaret mod spontane og ukontrollerede vredesudbrud, samt diskuteret om vrede på nogen måde er værdifuld. I vore dage anses det for potentielt skadeligt at undertrykke vrede.[11]
^John W. Fiero, Anger, Ethics, Revised Edition, Vol 1
^Simon Kemp, K.T. Strongman, Anger theory and management: A historical analysis, The American Journal of Psychology, Vol. 108, No. 3. (Autumn, 1995), pp. 397–417