W.C.E. Sponneck | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. februar 1815 Ringkøbing, Danmark |
Død | 29. februar 1888 (73 år) København, Danmark |
Barn | Frederik Wilhelm Sponneck |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Konsulent, fagbogsforfatter, bankier, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wilhelm Carl Eppingen Sponneck (født 16. februar 1815 i Ringkøbing, død 29. februar 1888) i Hellerup) var rigsgreve og minister.[1]
W.C.E. Sponneck var søn af Marius Sabinus Wilhelm Sponneck og Susanne Christine Trojel, han blev i 1832 student fra Sorø Akademi og i 1836 cand.jur., og han blev straks involveret i det danske toldvæsen. W.C.E. Sponneck avancerede meget hurtigt ad embedsstigen og blev i 1843 chef for kongerigets toldvæsen. Han blev udnævnt til kongelig kommissarius ved de rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde og Viborg i 1848, og samme år blev han kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Samme år blev han finansminister i regeringen Ministeriet Moltke II, en stilling han bestred i fem skiftende regeringer frem til slutningen af 1854.
Uden for politik havde W.C.E. Sponneck vigtige hverv. I 1866 blev han medlem af og 1871 formand for Kontrolkommiteen for de sjællandske jernbaner, og i 1868 blev han Nationalbankens direktør og indtrådte i bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegrafselskab. Efter at have opgivet disse stillinger blev han i 1873 direktør for den nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank samt formand for forsikringsselskabet "Danmark". Han var i en årrække desuden formand for Gentofte Sogneråd, dvs. de facto borgmester for den fremtidige Gentofte Kommune.
Sponneck var i årene 1866 til 1883 ejer af Heslegård i Hellerup.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Elberling II