Back Republiek van Weimar Afrikaans Weimarer Republik ALS Republica de Weimar AN جمهورية فايمار Arabic جمهورية فايمار ARZ República de Weimar AST Veymar Respublikası Azerbaijani وایمار جومهوریتی AZB Веймар республикаһы Bashkir Веймарская рэспубліка Byelorussian
Weimarrepublikken Deutsches Reich | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1919–1933 | |||||||||
Nationalmelodi: Das Lied der Deutschen | |||||||||
 | |||||||||
| Hovedstad | Berlin | ||||||||
| Sprog | Tysk | ||||||||
| Regeringsform | Republik | ||||||||
| Præsident | |||||||||
• 1918 - 1925 | Friedrich Ebert | ||||||||
• 1925 - august 1934 | Paul von Hindenburg | ||||||||
| Kansler | |||||||||
• 1919 | Philipp Scheidemann (første) | ||||||||
• 1933 | Adolf Hitler (sidste) | ||||||||
| Lovgivende forsamling | Reichstag | ||||||||
• Overhus | Reichsrat | ||||||||
| Historisk periode | Mellemkrigstiden | ||||||||
• Etableret | 9. november 1918 | ||||||||
• Hitler kommer til magten | 30. januar 1933 | ||||||||
| 27. februar 1933 | |||||||||
| 23. marts 1933 | |||||||||
| Areal | |||||||||
• 1925 | 468.787 km² | ||||||||
| Befolkning | |||||||||
• Anslået 1925 | 62.411.000 | ||||||||
• Tæthed | 133,1 /km² | ||||||||
| Valuta | Papirmark (1919-1923) Reichsmark (1924-1933) | ||||||||
| |||||||||
.svg)
.svg)
Weimarrepublikken (tysk: Weimarer Republik) er det uofficielle navn på Det tyske rige for perioden fra 1918 til 1933.
Tyskland blev de facto en republik den 9. november 1918, da kejser Wilhelm II abdicerede som tysk kejser og preussisk konge umiddelbart inden Det tyske kejserriges nederlag i 1. verdenskrig, og uden at der blev udpeget en efterfølger. I februar 1919 blev Tyskland formelt en republik, da Friedrich Ebert blev udpeget som Rigspræsident for Tyskland. Der blev herefter afholdt en nationalforsamling i byen Weimar i Thüringen, der den 1. august 1919 vedtog en demokratisk forfatning for Tyskland. Den nye forfatning fik hurtigt navnet Weimarforfatningen og inspirerede til at kalde den nye republik Weimarrepublikken. Tyskland hed fortsat officielt Det tyske rige (Deutsches Reich).
Weimarrepublikken stod over for en række alvorlige problemer: hyperinflation, politisk ekstremisme fra både højre- og venstrefløj samt et anstrengt forhold til 1. verdenskrigs sejrherrer. Tysk utilfredshed med vilkårene i Versailles-traktaten var stærk især på den politiske højrefløj, og der var her en stærk utilfredshed med de politikere og politiske kræfter, der havde underskrevet fredsaftalen. Weimarrepublikken opfyldte de fleste af Versailles-traktatens krav, selv om kravene om nedrustning og betaling af krigsskadeerstatning ikke blev opfyldt fuldt ud.[1] Ved Locarno-traktaten anerkendte Tyskland de nye grænser mod vest og frafaldt krav på landområder i Frankrig og Belgien, men Locarno-traktaten løste ikke Tysklands territoriale krav mod øst. Traktaten banede vej for Tysklands optagelse i Folkeforbundet.
Fra omkring 1930 anvendte rigspræsident Hindenburg Weimarforfatningens artikel 48 til at støtte rigskanslerne Heinrich Brüning, Franz von Papen og general Kurt von Schleicher. Depressionen ramte Tyskland hårdt bl.a. som følge af Brünings deflations-politik, som førte til en stærkt stigende arbejdsløshed.[2] I 1933 udpegede Hindenburg Adolf Hitler som rigskansler med Nazi-partiet som del af en koalitionsregering, hvor Nazi-partiet havde to af 10 pladser. Nogle måneder senere havde Rigsdagsbrandforordningen og Bemyndigelsesloven imidlertid sat Weimarrepublikkens demokratiske organer ud af spillet og republikkens parlament uden for indflydelse. Bemyndigelsesloven blev vedtaget den 23. marts 1933 med to tredjedeles flertal i Rigsdagen, selv om NSDAP og dets støtter ikke havde flertal: dels på grund af det katolske centerpartis støtte, dels fordi alle kommunisternes og mere end 20 af socialdemokraternes rigsdagsmedlemmer var fængslet eller på flugt. Ved bemyndigelsesloven ophørte Weimarrepublikken reelt med at eksistere.
- ^ Marks, Sally, The Illusion of Peace: International Relations in Europe, 1918–1933, St. Martin's, NY, 1976, pp.96–105.
- ^ Büttner, Ursula Weimar: die überforderte Republik, Klett-Cotta, 2008, ISBN 978-3-608-94308-5, p. 424