Westfalske fred

Ratificeringen af fredsaftalen i Münster, malet af Gerard ter Borch (1617-1681)

Den westfalske fred er de aftaler, der kom ud af de forhandlinger, som foregik fra den 15. maj til den 24. oktober 1648 i de to byer Osnabrück og Münster i Westfalen i Tyskland. Freden afsluttede Trediveårskrigen i Tyskland/Europa og den firsårige uafhængighedskrig i Nederlandene.

Forud gik fem års løbende forhandlinger med alle krigens parter: næsten alle stater i Europa. Konferencen blev et forbillede for senere konferencer. Princippet om staternes ligeberettigelse og uafhængighed af de sædvanlige koalitioner var med til at gennemføre freden.

De rigsretslige regler i den Westfalske fred blev indskrevet i forfatningen i det Tysk-Romerske rige og holdt til dets opløsning i 1806. Freden bidrog til europæisk stabilitet mellem stormagterne frem til den franske revolution og efter den.


Developed by StudentB