Westray

Weatray
Bygden Porkeri
Land Skotland
Øgruppe Orkneyøerne
Sprog Skotsk gælisk
Norøne navn Vestrey
Areal 47,13 km²
Indbyggere 563 (2001)
Befolkningstæthed 11,9 /km²
Største by Pierowall
Højeste punkt Fitty Hill (169 m)
Position 59°18′ N 3°0′ W

Westray er en ø på Orkneyøerne i Skotland med ca. 550 indbyggere, 28 km nord for Kirkwall. Øen har et areal på 47,13 kvadratkilometer og er den sjette største af Orkneyøerne. Grundbjerget består af sandsten. Der er lidt tørv på øen og den er kendt for sine frodige græsmarker og kvægavl. Øens hovederhverv er fiskeri, landbrug og turisme.

Den største landsby er Pierowall, hvor de fleste af indbyggerne bor. I byen er der flere fiskefabrikker, blandt andet en der forarbejder krabber som enten afsættes levende for den bedste dels vedkommende, men ud over dette afsættes de også som hele krabber i fersk eller frossen tilstand.

Der er fra Pierowall færgeforbindelse til Papa Westray. Færgehavnen til Orkneys hovedø Mainland ligger i Rapness. På de nordlige del af øen er der en lille flyveplads med flyforbindelse til naboøen Papa Westray.

Af seværdigheder er der blandt andet den romanske kirke Cross Kirk, ruinen af Lady Kirk, Noup Head fyr fra 1898, ruinerne af Noltland Castle bygget 1560 og fuglefjelde.


Developed by StudentB