Back Вена Abkhazian Wina ACE Венэ ADY Wene Afrikaans Wien ALS ቪየና Amharic Viena AN Uigenna ANG فيينا Arabic ܒܝܝܢܐ ARC
For alternative betydninger, se Wien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wien)
| Delstatsflag | Delstatsvåbenskjold |
|---|---|
.svg)
|
|
| Basisdata | |
| Hjemmeside: | www.wien.gv.at |
| Kort: Wien i Østrig | |
| |
| Politik | |
| Borgmester | Michael Ludwig (SPÖ) |
| Regerende parti | SPÖ og Die Grünen |
| sidste valg: | 2020 |
| næste valg: | 2025 |
| Indbyggertal | |
| Indbyggere: | 1.840.573 (1.1.2016)[1] |
| Rang: | 1. af 9 |
| Befolkningstæthed: | 4.025 Indbyggere/km² |
| Geografi | |
| Areal: | 414,65 km² |
| - deraf land: | 395,29 km² (95,33 %) |
| - deraf vand: | 19,36 km² (4,67 %) |
| - Rang: | 9. af 9 |
| Beliggenhed: | 48°12′30″N 16°22′23″Ø / 48.20833°N 16.37306°Ø |
| Udstrækning: | Nord-syd: 22,4 km Vest-øst: 30,0 km |
| Højeste punkt: | 542 m (Hermannskogel) |
| Laveste punkt: | 151 m (Lobau) |
| Forvaltningsinddeling | |
| Bezirke: | 1 Statutarby 23 Bezirke |
| Kommuner: | 1 |
| – deraf byer: | 1 |
| – deraf sogne: | 0 |
| |
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater. Den ligger i den nordøstlige del af landet ved floden Donau og har 1.840.573 indbyggere (2016) inden for bystyregrænsen 1.983.836 indbyggere (2013) inden for byområdet,[1] hvilket gør det til den 7. største by i den Europæiske Union.
Området, hvor Wien ligger, har ifølge arkæologiske fund været beboet allerede fra den yngre stenalder. Romerne kaldte den Vindobona, men skriftlige kilder, der bekræfter byens eksistens, findes kun fra omkring det 13. århundrede. I 1278 begyndte den habsburgske æra med sejren over Ottokar 2. af Bøhmen. Nu begyndte en fremgangstid for Wien, der fik en speciel status. I 1529 var opgangsperioden imidlertid slut, idet osmannerne invaderede området. Kampen med tyrkerne varede indtil 1683, hvor den anden invasion blev slået tilbage. Herefter begyndte en ny opblomstringstid. I løbet af det 20. århundrede med de to verdenskrige led Wien dog større tab.
Livskvaliteten for beboerne er steget markant startende i mellemkrigstidens "Røde Wien", hvor standarden for en stor del af befolkningen gik fra knebne boligforhold og småhandel til at bo anstændigt og have gode muligheder for uddannelse (blandt andet på Wien Universitet, der er et af Europas ældste), kultur og natur. Befolkningssammensætningen er efterhånden indgroet "wiensk": med basis i mange forskellige folkeslag fra det multietniske Østrig-ungarske rige.
Byen er meget kendt for sin kultur, hvilket har givet anledning til begrebet Wiener Moderne, som betegner perioden omkring århundredeskiftet 1800/1900. I særdeleshed har musikken en stor betydning i Wien, der kaldes musikkens verdenshovedstad, idet den har huset mange berømte musikere og komponister, herunder Mozart og Beethoven. To musikalske retninger er opkaldt efter byen: wienerklassik og wienermusik. Denne status som kulturelt og politisk centrum har byen fået i kraft af, at den i århundreder var residensby for den habsburgske kejserfamilie.
Ligeledes rummer Wien mange historisk-kulturelle bygninger og områder, hvoraf byens centrum og Schönbrunn slot er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste. Desuden huser byen kendte bygninger som kirken Stephansdom, slottet Belvedere og kejserpalæet Hofburg samt parkområdet Prater.
Wien er desuden den eneste hovedstad i verden, hvor der er en normal kommerciel produktion af vin inden for bygrænsen.