Wienerkongressen

Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig.

Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien fra maj 1814 til juni 1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene. Retningslinjer for Wienerkongressen var at genoprette ligevægten fra før den franske revolution og at skabe garantier mod fremtidige franske erobringer. Den var det hidtil mest omfattende stormagtsmøde for at skabe orden efter en storkrig.

Wienerkongressen var ledet af den østrigske udenrigsminister fyrst Metternich. De vigtigste deltagere udover Østrigs repræsentant var repræsentanter for de fire øvrige stormagter; Ruslands zar Alexander 1., Preussens udenrigsminister Hardenberg, Frankrigs udenrigsminister Talleyrand og engelskes udenrigsminister Castlereagh og hertugen af Wellington. Derudover var de regionale magter Spanien, Sverige og Portugal, der havde kæmpet mod Napoleon, også med i den primære kongres, men med mindre indflydelse. Stort set alle stater i Europa var repræsenteret på en eller måde og søgte at fremme deres sag, fx var Danmark repræsenteret ved kong Frederik 6. og udenrigsminister Rosenkrantz.


  1. Arthur Wellesley, 1st Duke of Wellington (Storbritannien)
  2. Joaquim Lobo Silveira, 7. hertug af Oriola (Portugal)
  3. António de Saldanha da Gama, hertug af Porto Santo (Portugal)
  4. Grev Carl Löwenhielm (Sverige)
  5. Jean-Louis-Paul-François, 5. hertug af Noailles (Frankrig)
  6. Klemens Wenzel, fyrst von Metternich (Østrig)
  7. André Dupin (Frankrig)
  8. Grev Karl Robert Nesselrode (Rusland)
  9. Pedro de Sousa Holstein, 1. greve af Palmela (Portugal)
10. Robert Stewart, viscount Castlereagh (Storbritannien)
11. Emmerich Joseph, hertug af Dalberg (Frankrig)
12. Baron Johann von Wessenberg (Østrig)
13. Fyrst Andrej Kirillovitj Rasumovskij (Rusland)
14. Charles Stewart, 1st Baron Stewart (Storbritannien)
15. Pedro Gómez Labrador, Marquis af Labrador (Spanien)
16. Richard Le Poer Trench, 2nd Earl of Clancarty (Storbritannien)
17. Wacken (protokolfører)
18. Friedrich von Gentz (kongressekretær) (Østrig)
19. Baron Wilhelm von Humboldt (Preussen)
20. William Cathcart, 1st Earl Cathcart (Storbritannien)
21. Fyrst Karl August von Hardenberg (Preussen)
22. Charles Maurice de Talleyrand-Périgord (Frankrig)
23. Grev Gustav Ernst von Stackelberg (Rusland)

Kongressens fastlagde ikke blot fremtidige statsgrænser, men beskæftigede sig også med spørgsmål som sejlads på grænseoverskridende europæiske floder, slaveriets afskaffelse og diplomaters indbyrdes rang.

Selve underskrivelse skete 9. juni 1815, ni dage før Napoleons endelige nederlag ved Waterloo.


Developed by StudentB