Underklasse til | website, community project, Content Management System | |
---|---|---|
Opkaldt efter | WikiWikiWeb | |
Baseret på | World Wide Web | |
Starttidspunkt | 25. marts 1995 | |
Opdager eller opfinder | Ward Cunningham | |
ACM Classification Code (2012) | 10003301 |
En wiki er et websted, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde. En wiki bruger typisk et simpelt opmærkningssprog til at formatere teksten med. Nogle wikier tilbyder dog WYSIWYG funktionalitet, så en bruger ikke behøver sætte sig ind i det anvendte opmærkningssprog før wikien kan anvendes.
Indtastede ændringer og tilføjelser er for nogen wikiers vedkommende umiddelbart tilgængelige uden at indholdet bliver gennemlæst af andre, dvs. også uden at ændringerne er blevet explicit accepteret eller godkendt først. Den resulterende samling af hypertekstdokumenter, også kaldet enten "wiki" eller "WikiWikiWeb", er typisk produceret af adskillige brugere
Mange wikier kan med det samme genkendes på deres brug af WikiOrd (eller CamelCase). Disse produceres ved at bruge stort startbogstav for hvert ord og fjerne mellemrummene mellem ordene; dette medfører, at frasen automatisk laves til et link (Wikipedia bruger ikke længere CamelCase). Ellers kan der være en knap eller en tekst, der hedder edit (redigér), som tillader at redigere i siden med det samme, og uden at man skal søge om lov.
Wiki er kort form af wiki wiki der betyder "hurtig" på hawaiiansk og udtales "viki" på dansk