Wikipedia indeholder artikler om mange forskellige juridiske emner, men der gives absolut ingen garanti for nøjagtigheden af indholdet, da der kan være fejl og usandheder. Der er ingen sikkerhed for, at samtlige påstande i en artikel, som angår juridiske forhold, er sande, korrekte, fuldstændige, præcise, rettidige eller på anden vis har med virkelige forhold at gøre. Det samme er gældende for tekst på diskussions-, bruger-, hjælpe-, projekt- og lignende sider.
Gældende lovgivning varierer fra sted til sted, og den udvikler sig over tid — til tider ganske hurtigt. Selv om et synspunkt vedrørende loven skulle være nøjagtig, da den blev skrevet, og for den person, der skrev det, så er der intet der garanterer, at de samme påstande gælder, når dette læses, eftersom den pågældende lov kan have ændret sig, den kan være blevet modificeret, ophævet af en senere udvikling eller på anden måde fået ny betydning efter teksten blev lagt ind på Wikipedia, ligesom det heller ikke er sikkert at påstanden gælder indenfor den jurisdiktion eller område, hvor forfatteren fremsætter oplysningerne.
Den juridiske information på Wikipedia er i bedste fald meget generel og kan ikke erstatte juridisk rådgivning fra en autoriseret professionel jurist i forhold til emnet — dvs. en kompetent autoritet, der har en specialviden, og som kan anvende den under de særlige omstændigheder, der gælder i den individuelle sag. Der bør tages kontakt til den stedlige advokatsammenslutning, retshjælp eller tilsvarende foreninger af jurister inden for den lokale retskreds for at få henvisning til en kvalificeret kompetent advokat, hvis der ikke har andre muligheder for at komme i forbindelse med en sagfører, advokat, advokatfirma, notar eller tilsvarende. Wikipedia er ikke en jurist.
Ingen af de enkelte skribenter, udgiverne, bidragyderne, samarbejdspartnerne, administratorerne, udviklerne, systemoperatørerne, vandalerne, sponsorerne af Wikipedia eller nogen som helst anden person eller virksomhed med tilknytning til Wikipedia, på hvilken måde det end måtte være, kan drages til ansvar for resultaterne eller konsekvenserne af ethvert forsøg på at anvende informationer eller misinformationer, der præsenteres på eller er forbundet med disse websider, eller som nås via links derfra. Enhver brug af oplysninger i en artikel om juridiske spørgsmål vil udelukkende være på eget ansvar.
Intet på Wikipedia eller andre af projekterne under Wikimedia Foundation Inc. skal forstås som et forsøg på at tilbyde eller give juridisk bistand eller på anden måde at engagere sig i retsudøvelsen. Bemærk, at Wikipedia er et åbent opslagsværk og enhver kan oprette og eller redigere offentliggjorte artikler uden at personen nødvendigvis har en viden om emnet. Du bør aldrig bruge oplysninger fra internettet, herunder Wikipedia, som den eneste informationskilde til beslutninger eller foranstaltninger i juridiske spørgsmål.