Wikipedia:Konsensus

Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.
Genveje:
WP:KON
WP:KONSENSUS
Denne side i en nøddeskal
Konsensus er Wikipedias grundlæggende model for redigering og beslutningstagning.
Veje til konsensus

Konsensus er på Wikipedia at brugerne via dialog finder frem til en konklusion, hvor også de som i udgangspunktet er uenige, accepterer konklusionen som rigtig for Wikipediasamfundet.

Dette gøres gennem høflig dialog, diskussion og forhandling, hvor målet er at komme frem til almindelig eller bred enighed – konsensus – om hvordan vi skal tolke retningslinjer og principper som for eksempel neutralitet. Når det ikke er muligt at nå konsensus direkte, kan man foretage uformelle spørgerunder eller bede flere om at deltage i diskussionen. Ordet konsensus kommer i øvrigt fra det latinske ord consensus, der betyder overensstemmelse.


Developed by StudentB