Will Eisner

Will Eisner
Personlig information
Pseudonym	Willis Rensie, Mr. Heck, W. Morgan Thomas, Erwin Willis, Ford Davies
Født	6. marts 1917(1917-03-06) Brooklyn, New York, USA
Død	3. januar 2005 (87 år) Fort Lauderdale, Florida, USA
Dødsårsag	Hjertestop
Nationalitet	Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	DeWitt Clinton High School, Art Students League of New York
Beskæftigelse	Kunstmaler, tegneseriekunstner, tegner, forlægger, manuskriptforfatter, forfatter, illustrator, romanforfatter, tegneserieskaber
Arbejdsgiver	School of Visual Arts
Kendte værker	En kontrakt med Gud, Spirit
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Milton Caniff Lifetime Achievement Award (1994), Jack Kirby Hall of Fame (1987), Harvey Award for bedste tegneserier (Forfatter/Kunstner) (1993), Grand prix de la ville d'Angoulême (1975), Reuben Award (1998) med flere
Signatur
Eksterne henvisninger
Will Eisners hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Will Eisner (kunstnernavn for William Erwin Eisner) (født 6. marts 1917, død 3. januar 2005) var en amerikansk tegneserie-tegner og -forfatter, der fik sit gennembrud med tegneserierne om den maskerede detektiv The Spirit, som han påbegyndte i 1940. Han lavede den selv frem til 1942, hvor han blev indkaldt til den amerikanske hær. Under Eisners militærtjeneste blev serien tegnet af andre, men de var ikke så gode som Eisner. Som soldat tegnede Eisner oplysningshæfter om brugen af militært materiel. Da anden verdenskrig var slut, kom han til at tegne The Spirit igen. I hans senere år stod han som en af foregangsmændene for den grafiske roman.

Ud over sine mange serier skrev og tegnede han også bogen Tegneserien & den grafiske fortælleteknik, der er et mesterligt studium i tegneseriens mange facetter, virkemidler og teknikker. Eisner havde mange fans blandt europæiske intellektuelle på grund af seriernes personlige dybde, empatiske personskildringer og skarpe, men menneskekærlige holdninger til mange emner. Eisner var jøde, og det smittede af på hans forståelse for og skildringer af mennesker, der blev udsat for en ofte tilfældig skæbne. Serierne fordømmer ikke nogen, og selv heltene er fejlbarlige. Det er ofte skurkene, der drevet af deres selvfordømmelse ender med at skabe deres eget tragiske og fatale endeligt. Han brugte ofte storbyens rum – gader, baggårde, bygninger – som en næsten levende ramme for og forlængelse af personernes skæbne i sine serier.