William Lamb, 2. viscount Melbourne

The Right Honourable William Lamb 2. viscount Melbourne
Premierminister i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Embedsperiode 18. april 1835 – 30. august 1841
Monark	William 4. Victoria
Foregående	Robert Peel
Efterfulgt af	Robert Peel
Embedsperiode 16. juli 1834 – 14. november 1834
Monark	William 4.
Foregående	Jarl Grey
Efterfulgt af	Hertugen af Wellington
Personlige detaljer
Født	15. marts 1779 London, Storbritannien
Død	24. november 1848 (69 år) Brocket Hall, Storbritannien
Gravsted	Parish Church of St Etheldreda, Old Hatfield
Politisk parti	Whig-partiet
Ægtefælle	Caroline Lamb (fra 1805)
Børn	George Augustus Frederick Lamb
Mor	Elizabeth Lamb, Viscountess Melbourne
Far	Peniston Lamb, 1st Viscount Melbourne
Søskende	Emily Lamb, Lady Cowper, Frederick Lamb, George Lamb, Peniston Lamb
Uddannelses­sted	Eton College Trinity College
Beskæftigelse	Politiker
Medlem af	Royal Society
Udmærkelser	Fellow of the Royal Society (1841)
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

William Lamb, 2. viscount Melbourne (født 15. marts 1779, død 24. november 1848) var en engelsk statsmand.

Han blev 1804 sagfører, ægtede 1805 jarlen af Bessboroughs datter Caroline, fra hvem han levede skilt fra 1813, og valgtes 1806 til underhuset (indtil 1812) og på ny fra 1816 som whig. Ved sine selskabelige talenter vandt han stor yndest og indflydelse i de højere kredse. April 1827 blev han oversekretær for Irland under Canning, men afgik april næste år ligesom dennes andre tilhængere. Han arvede 1829 peersværdigheden ved sin faders død.

November 1830 blev han indenrigsminister i Jarl Greys Ministerium, og skønt han ikke spillede nogen særlig rolle under dets indgribende styrelse, blev han dog i juli 1834 Greys afløser, men kunne ikke holde ministeriet samlet og måtte i november samme år gå af. April 1835 dannede han dog et nyt whigministerium og holdt sig ved roret indtil august 1841 uagtet en række parlamentariske nederlag.

Han var ingen fremragende forretningsmand, end sige nogen egentlig statsmand, og såre lidet virksom, men en kyndig partileder og har især fortjeneste af at have været dronning Victorias første rådgiver og vejleder til hendes kald. Efter sin afgang var han et års tid oppositionens fører i overhuset. Hans Memoirs udgavs 1877 (2 bind) af William McCullagh Torrens, Lord Melbourne’s Papers 1889.