William Shakespeare Engelsk litteratur Renæssancen | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | The Bard of Avon |
Født | 1564 Stratford-upon-Avon, Storbritannien |
Dåbsdato | 26. april 1564 |
Død | 23. april 1616 Stratford-upon-Avon, Storbritannien |
Gravsted | Holy Trinity Church |
Bopæl | Stratford-upon-Avon (1564-1616) |
Far | John Shakespeare |
Mor | Mary Shakespeare |
Søskende | Edmund Shakespeare, Gilbert Shakespeare, Joan Shakespeare, Joan Shakespeare, Margaret Shakespeare, Anne Shakespeare, Richard Shakespeare |
Ægtefælle | Anne Hathaway (1582-1616) |
Børn | Hamnet Shakespeare, Susanna Hall, Judith Quiney |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | King Edward VI School, Stratford-upon-Avon |
Tilknyttet | Lord Chamberlain's Men[1], King's Men[2] |
Beskæftigelse | Dramatiker |
Fagområde | Teater, skuespilkunst, drama, engelsk drama, poesi med flere |
Kendte værker | En skærsommernatsdrøm, Henrik IV, del 2, Henrik VI, del 2, Henrik VI, del 3, Elskovs gækkeri med flere |
Genre | Skuespil, poesi |
Påvirket af | Lucius Annaeus Seneca, Christopher Marlowe, Thomas Kyd, Plutarch, Plautus med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
William Shakespeare (døbt 26. april 1564, død 23. april 1616) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter på engelsk og verdens største dramatiker.[3][4][5][6] Han bliver ofte omtalt som Englands nationaldigter og "Bard of Avon".[7] Hans omfattende værker og værker skrevet i samarbejde med andre består af omkring 39 skuespil, 154 sonnetter, to lange fortællende digte og nogle få andre digte, hvoraf der hersker tvivl om forfatterskabet. Hans skuespil er blevet oversat til alle moderne sprog og de bliver opført oftere end nogen anden skuespilforfatter.[8]
Shakespeare blev født og opvoksede i Stratford-upon-Avon i Warwickshire. I en alder af 18 år giftede han sig med Anne Hathaway, som han fik tre børn med: Susanna og tvillingerne Hamnet og Judith. På et tidspunkt mellem 1585 og 1592 påbegyndte han en karriere i London som skuespiller, forfatter og medejer af et teaterkompagni, Lord Chamberlain's Men, der senere blev kendt som King's Men. I en alder af 49 år havde han tilsyneladende trukket sig tilbage og var flyttet til Stratford, hvor han døde tre år senere. Der er kun bevaret få optegnelser over Shakespeares privatliv, hvilket har medført spekulationer om hans fysiske fremtræden, hans seksualitet, hans religiøse synspunkter og om de værker, som er blevet krediteret ham i virkeligheden er blevet skrevet af andre.[9][10][11] Disse teorier er kritiseret for ikke at tage højde for, at der generelt er meget få optegnelser over almindelige personers liv fra denne periode.
Shakespeare skrev størstedelen af sine mest kendte værker mellem 1589 og 1613.[12][13] Hans skuespil var hovedsageligt komedier og krønikespil og er nogle af de bedste inden for disse genrer. Frem til 1608 skrev han hovedsageligt tragedier, heriblandt Hamlet, Othello, King Lear og Macbeth, der alle bliver betragtet som de fornemste værker på engelsk.[3][4][5] I den sidste fase af sit liv skrev han tragikomedier (også kendt som romancer) og samarbejdede med andre skuespilforfattere.
Mange af Shakespeares skuespil blev udgivet i varierende kvalitet og nøjagtighed i hans levetid. I 1623 udgav to skuespillere og Shakespeare-venner John Heminges og Henry Condell en bedre tekst kendt som First Folio, en posthum samling af Shakespeares værker med alle undtagen to af hans skuespil.[14] Denne udgave havde et indledende digt af Ben Jonson, hvori Jonson hylder Shakespeare i et nu berømt citat som "ikke for en periode, men for altid".[14]
Op igennem 1900- og 2000-tallet er Shakespeares værker blevet tilpasset og genopdaget af nye bevægelser inden for forskning og scenekunst. Hans skuespil er fortsat populære og de bliver studeret, opført og fortolket i forskellige kulturelle og politiske kontekster verden over.