Wimbledon-mesterskabet i damedouble 2018

Wimbledon-mesterskaberne 2018
Damedouble
Arrangement
ArrangørAll England Lawn Tennis and Croquet Club
The Lawn Tennis Association
Turnering nr.96
Dato(er)4. - 14. juli 2018
Kvalifikation: 27. - 28. juni 2018
SpillestedAll England Lawn Tennis and Croquet Club
VærtsbyLondon, Storbritannien
UnderlagGræs
KategoriGrand slam
Præmiesum£ 2.007.000
Vindere
DamedoubleTjekkiet Barbora Krejčíková
Tjekkiet Kateřina Siniaková  (1. titel)

Wimbledon-mesterskabet i damedouble 2018 var den 96. turnering om Wimbledon-mesterskabet i damedouble. Turneringen var en del af Wimbledon-mesterskaberne 2018, og hovedturneringen med deltagelse af 64 par blev spillet i perioden 4. - 14. juli 2018 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien, mens kvalifikationen blev afviklet i Bank of England Sports Club i Roehampton i ugen inden hovedturneringen.

Mesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková, der var seedet som nr. 3, og som i finalen vandt med 6-4, 4-6, 6-0 over Nicole Melichar og Květa Peschke (seedet 12) i en finalekamp, som undtagelsesvis ikke blev afviklet på Centre Court. Kampen var blevet flyttet til No.1 Court, fordi programmet på Centre Court trak ud. De to 22-årige tjekker vandt dermed deres anden grand slam-titel i træk, eftersom de fem uger tidligere også havde vundet French Open-mesterskabet. For begge spillere var sejren deres anden grand slam-titel i karrieren.

Jekaterina Makarova og Jelena Vesnina var forsvarende mestre, men Vesnina kunne ikke deltage på grund en skade, og derfor spillede Makarova i stedet sammen med Vera Zvonarjova. Det russiske makkerpar tabte i anden runde Elise Mertens og Demi Schuurs.

Resultaterne betød, Tímea Babos, efter turneringen for første gang i sin karriere overtog førstepladsen på WTA's verdensrangliste i double, mens sejren medførte, at Siniaková og Krejčíková også avancerede på ranglisten til hhv. anden- og fjerdepladsen, hvilket ligeledes var ny personlig rekord for begge spillere.


Developed by StudentB