Works Project Administration

Works Progress Administration vejprojekt.

Works Progress Administration (omdøbt i 1939 til Work Projects Administration; WPA) var den største New Deal instans, som beskæftigede millioner af mennesker og havde en påvirkning på næsten alle lokaliteter i De Forenede Stater, især i landområderne og i de vestlige bjergområder. Den blev oprettet efter ordre fra Franklin Delano Roosevelt og blev finansieret af Kongressen med loven Emergency Relief Appropriation Act of 1935 den 8. april 1935. (Lovgivningen var vedtaget i Repræsentanternes Hus med et flertal på 329 mod 78, men blev hængende i Senatet).[1]

Det var en fortsættelse og udvidelse af hjælpeprogrammer i lighed med Reconstruction Finance Corporation (RFC), som var indført af Herbert Hoover og Kongressen i 1932. Under ledelse af Harry Hopkins gav WPA jobs og indkomst til de arbejdsløse under Depressionen i USA i 1930'erne. Mellem 1935 og 1943 skabte WPA næsten 8 millioner jobs.[2] Under dette program blev der bygget mange offentlige bygninger, projekter og veje, og der blev drevet store kunst, drama, medie og læsetræningsprojekter. Det bespiste børn og fordelte mad, klæder og boliger. Næsten alle samfund i Amerika fik bygget en park, bro eller skole af WPA. Udgifterne fra 1936 til 1939 beløb sig til næsten $7 mia.[1]

Indtil det blev stoppet af Kongressen og krigshøjkonjunkturen i 1943 udgjorde de forskellige programmer under WPA den største beskæftigelsesområde i landet – ja, den største gruppe af offentlige stillinger i de fleste stater. Enhver, som manglede et job, kunne komme i betragtning til de fleste af WPA's jobs. [3] Timelønnen svarede til de normale lønninger i området. Ifølge reglerne måtte arbejdere ikke arbejde mere end 30 timer om ugen, men mange projekter indebar at man var udstationeret i måneder og arbejderne arbejdede og sov på arbejdsstederne. Indtil 1940 omfattede projekterne også optræning i nye færdigheder, og projektets oprindelige lovgivning lagde stor vægt på familie, uddannelse og personlig udvikling. Fagforeningers deltagelse i WPA processer er uklar.

  1. ^ a b Jim Crouch, "The Works Progress Administration" Arkiveret 28. december 2008 hos Wayback Machine Eh.Net Encyclopedia (2004)
  2. ^ colorado.gov- WPA Archives
  3. ^ "Workers' Handbook: WPA". Arkiveret fra originalen 10. juni 2011. Hentet 10. marts 2009.

Developed by StudentB