World's Columbian Exposition

Chicago under World's Columbian Exposition i 1893.

World's Columbian Exposition også kendt som Verdensudstillingen i Chicago var en verdensudstilling afholdt i Chicago i 1893 for at fejre 400-års jubilæet for Christopher Columbus' opdagelse af Amerika. Det meste af udstillingen var tegnet af Daniel Burnham og Frederick Law Olmsted som en prototype på en moderne by inspireret af Beaux-Arts især inspireret af klassisk europæisk artitektur.[1]

Udstillingen dækkede et areal på 2,4 kvadratkilometer med knap 200 nye bygninger, kanaler og laguner. 46 lande deltog, og godt 27 millioner gæster besøgte udstillingen. Det var rekord for verdensudstillinger. Det blev tolket som et symbol på den stigende amerikanske forståelse for særstatus.

Åbningsceremonien blev afholdt i 1892, men udstillingen blev først åbnet for offentligheden 1. maj 1893 og varede til 30. oktober samme år. Ud over at fejre 400 års jubilæet for Columbus' ankomst til den nye verden, blev udstillingen brugt til at vise, at Chicago var genopstået efter den store brand, der i 1871 havde nedbrændt store dele af byen.

  1. ^ "Bird's-Eye View of the World's Columbian Exposition, Chicago, 1893". World Digital Library. 1893. Hentet 2013-07-17.

Developed by StudentB