Zond-programmet

Zond-programmet (Зонд = Zond, betyder sonde) var et sovjetisk rumprogram til at afprøve nye interplanetariske teknikker i tresserne. Man mistede radioforbindelsen til de første Mars- og Venerasonder og sendte Zond-sonder af sted på tilsvarende lange rejser for afprøvning af nye kommunikationssystemer. Med Zond 3 afprøvede man transmission af billeder på lang afstand, mens de sidste Zond 4 til 8 blev brugt til at undersøge genindtræden i Jordens atmosfære fra månerejser. Ved at "slå smut" i den øvre atmosfære, vil g-påvirkningerne blive acceptable. Et tilbagevendende månefartøj kunne ramme den nordlige eller den sydlige halvkugle, hvorefter den endelige nedstigning ville ske på den modsatte halvkugle. Første kontakt på den nordlige kan let følges af jordstationer i Sovjetunionen, men kræver et større flådeopbud i det Indiske Ocean. En første kontakt over den sydlige halvkugle vil foregå i blinde, mens landingen så vil foregå i selve Sovjetunionen. Begge typer blev afprøvet.
Sonder, der ikke nåede ud i rummet, er her benævnt "Zond-1967A" osv. Zond-sonder der ikke forlod jordkredsløbet blev kaldt "Kosmos 27" osv.