Back Belfast Afrikaans ቤልፋስት Amharic Béal Feirste AN بلفاست Arabic بلفاست ARZ Belfast AST Belfast Azerbaijani بلفاست AZB Belfast BAN Белфаст Byelorussian

Belfast

Belfast
Belfast, Béal Feirste Rediger på Wikidata
Belfasts byvåben Belfasts byflag
Overblik
Land Storbritannien
Konstituerende land Nordirland
Telefonkode28 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 345.006 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal115 km²
 - Befolknings­tæthed3.000 pr. km²
Andet
TidszoneUTC±00:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.3 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidebelfastcity.gov.uk
Oversigtskort
Belfast ligger i Storbritannien
Belfast
Belfast
Belfasts beliggenhed i Storbritannien 54°35′47″N 5°55′48″V / 54.5964°N 5.93°V / 54.5964; -5.93

Det skæve Albert Clock, et af Belfasts vartegn
For alternative betydninger, se Belfast (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Belfast)

Belfast (fra irsk: Béal Feirste, 'udmundingen af sandbankevadestedet'[2]) er hovedstaden og den største by i Nordirland. Den ligger omkring floden Lagan på østsiden af Nordirdland. Det er den 12. største by i Storbritannien[3] og den næststørste på øen Irland. Belfast havde 341.877 indbyggere i 2018.[4]

I begyndelsen af 1800-tallet blev Belfast en stor havneby. Den spillede en vigtig rolle i den industrielle revolution og blev den største hørproducent i verden, hvorved den fik navnet "Linenopolis".[5] I 1888 fik byen city-status, og på dette tidspunkt var det et af de vigtigste centre for irsk hørproduktion, tobakfremstilling og rebslagning. Skibsbygning var også en vigtig industri; skibsværftet Harland and Wolff, der byggede RMS Titanic, var verdens største skibsvært.[6]

Industrialiseringen og migrationen[7] gjorde det til Irlands største by, og det blev Nordirlands hovedstad efter delingen af Irland i 1922. Dens status som et globalt industricenter sluttede i årtierne efter anden verdenskrig, da byen blev hårdt ramt af Konflikten i Nordirland; i 1970'erne og 1980'erne blev den listet som en af verdens farligste byer,[8] med en mordrate på omkring 31 pr. 100.000 indbyggere.[9]

I moderne tid har Belfast fået en stor industri inden for fly og missiler. Byen har stadig en stor havn med kommerciel industri, inklusive Harland and Wolff, der stadig dominerer Belfast Lough. Havnen er den travleste på Irland.[10]

Byen har to lufthavne: George Best Belfast City Airport og Belfast International Airport, der ligger hhv. ca. 5 og 20 km fra byen. Blandt byens hovedfærdselsåre er Shankill Road og Falls Road. Globalization and World Cities Research Network (GaWC) rangerede Belfast som en gamma-verdensby i 2018.[11]

Byen rummer to universiteter: Queen's University Belfast- der blev grundlagt i 1845 og er en del af Russell Group,[12] og Ulster University, som blev grundlagt i 1984. Desuden findes Belfast Metropolitan College, der har omkring 37.000 studerende.[13]

Det er den næstmest besøgte by på Irland,[14] og i 2012 besøgte 7,59 millioner mennesker Belfast.[15] Byen rummer flere museer, heriblandt Titanic Belfast, Ulster Museum, som er en del af National Museums Northern Ireland, og Irish Republican History Museum.

Belfast har flere store sportshold, der deltager i en række forskellige sportsgrene som fodbold, rugby, cricket og ishockey. Belfast Marathon bliver afholdt hvert år 1. maj, og i 2011 deltog 20.000 personer.[16]

  1. ^ www.ons.gov.uk, hentet 6. december 2023 (fra Wikidata).
  2. ^ "Place Names NI - Home". www.placenamesni.org. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2019-09-25.
  3. ^ "Where are the largest cities in Britain? – CityMetric". Citymetric.com. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2015. Hentet 11. april 2018.
  4. ^ "Population Estimates for UK, England and Wales, Scotland and Northern Ireland, Mid-2018". Office for National Statistics.
  5. ^ ConnollyCove (2019-08-12). "Linenopolis: The Linen Quarter of Belfast | Connolly Cove |". Connolly Cove (britisk engelsk). Hentet 2019-11-06.
  6. ^ "BBC – History – Belfast's golden age of shipbuilding". Bbc.co.uk. Arkiveret fra originalen 26. marts 2018. Hentet 11. april 2018.
  7. ^ Kelly, Mary (april 2013). "Historical Internal Migration in Ireland" (PDF). GIS Research UK. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. august 2018. Hentet 17. august 2018.
  8. ^ Mankind's Great Divides by George R. Mitchell, 2017. (ISBN 9781910745779)
  9. ^ "CAIN: Violence: List of Significant Violent Incidents". cain.ulster.ac.uk. Arkiveret fra originalen 23. juli 2019. Hentet 2019-10-16.
  10. ^ "About Us: Import, Export... Your Port!". Port of Belfast. Arkiveret fra originalen 29. maj 2007. Hentet 23. maj 2007.
  11. ^ "The World According to GaWC 2018". Globalization and World Cities (GaWC) Study Group and Network. Loughborough University. Arkiveret fra originalen 3. maj 2017. Hentet 25. januar 2019.
  12. ^ "Our universities". The Russell Group. 2007. Hentet 24. januar 2020.
  13. ^ "Belfast Metropolitan College". the complete university guide. Hentet 15. oktober 2017.
  14. ^ "Titanic Belfast becomes second most visited tourist attraction on island of Ireland". The Irish Times (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 19. oktober 2016. Hentet 19. oktober 2016.
  15. ^ "Tourism facts and figures – Belfast City Council". Belfastcity.gov.uk. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2016. Hentet 19. oktober 2016.
  16. ^ "Belfast Marathon breaks 20,000 barrier". Belfast City Council. 18. april 2011. Arkiveret fra originalen 24. september 2011. Hentet 9. juli 2011.

Developed by StudentB