Republikken Cuba República de Cuba | |
---|---|
Hovedstad og største by | Havana 23°07′N 82°23′V / 23.117°N 82.383°V |
Officielle sprog | Spansk |
Regeringsform | Republik |
Miguel Díaz-Canel (fra 2018) | |
Uafhængighed | |
• Fra Spanien | 20. maj 1902 |
Areal | |
• Total | 109.884 km2 |
Ubetydeligt | |
Befolkning | |
• Anslået | 10.985.974 (2023)[1] |
• Folketælling 2002 | 11.177.743 |
• Tæthed | 100,0/km2 |
Valuta | Cubansk peso (CUP) Cubansk konvertibel peso (CUC) ( - ) |
Tidszone | UTC-5 |
UTC-4 | |
Kendings- bogstaver (bil) | C |
Luftfartøjs- registreringskode | CU |
Internetdomæne | .cu |
Telefonkode | +53 |
ISO 3166-kode | CU, CUB, 192 |
Cuba, officielt Republikken Cuba (spansk: República de Cuba, er et ørige bestående af øen Cuba, samt Isla de la Juventud og flere mindre øgrupper. Cuba ligger, hvor det nordlige Caribiske Hav, den Mexicanske Golf, og Atlanterhavet mødes. Cuba ligger øst for Yucatán-halvøen (Mexico), syd for både den amerikanske stat Florida og Bahamas, vest for Hispaniola (Haiti/den Dominikanske Republik), og nord for både Jamaica og Caymanøerne. Havana er den største by og hovedstad; andre større byer omfatter Santiago de Cuba og Camagüey. Det officielle område for Republikken Cuba udgør 109.884 km² (uden territorialfarvandet). Hovedøen Cuba er den største ø i Cuba og i Caribien, med et areal på 104.556 km². Cuba er det næstmest folkerige land i Caribien efter Haiti, med over 11 millioner indbyggere.[2]
Kulturelt betragtes Cuba som en del af Latinamerika.[3] Det er en multietnisk land, hvis folk, kultur og skikke har forskellige oprindelser, herunder Neo-Taíno folket Ciboney, den lange periode af spansk kolonialisme, indførelsen af slaveri i det Det spanske koloniimperium og et tæt forhold til Sovjetunionen i den kolde krig.
Cuba er et stiftende medlem af De Forenede Nationer, G77, De alliancefrie landes bevægelse, AVS-landene, ALBA, og Organisationen af Amerikanske Stater. Det har i øjeblikket en af verdens eneste planøkonomier, og Cubas økonomi er domineret af turistindustrien og eksporten af faglært arbejdskraft, sukker, tobak og kaffe. Cuba har historisk – både før og under det kommunistiske styre – præsteret bedre end andre lande i regionen på en række socioøkonomiske indikatorer, såsom læsefærdighed, [4][5] spædbørnsdødelighed og forventet levetid.[6][7]
Cuba har et etparti autoritært regime, hvor en politisk opposition ikke er tilladt.[8][9][10] Der afholdes valg i Cuba, men de betragtes ikke som demokratiske.[11][12] Censur af information (inklusive begrænsning af internetadgang) er omfattende[13][14][15] og uafhængig og kritisk journalistik er undertrykt i Cuba;[16] Journalister uden grænser har karakteriseret Cuba som et de lande i verden med mindst pressefrihed.[17][18]