Madret

Morgenmad i Kyoto med forskellige madretter

En madret, oftest blot omtalt som en ret,[1] er en særlig anretning af mad, der er klar til at blive spist eller serveret.

En madret kan blive serveret til spisning ved et dækket bord med tallerkener og bestik, men kan også spises med hænderne.

Instruktioner til fremstilling af en madret gennem madlavning gives i en opskrift.

Madretter kan indgå i et måltid, hvor der serveres flere retter, og opdeles så ofte som forret, hovedret og dessert.

Fremstilling af madretter foregår efter forskellige traditioner og med forskellige ingredienser i forskellige dele af verden, og betegnes ofte som "køkken", eksempelvis fransk køkken, tyrkisk køkken, japansk køkken osv.

  1. ^ "Madret" i Den Danske Ordbog.

Developed by StudentB